Farmors fortællinger er julehistorier skrevet af Lillian Kjær, Bennys mor, til højtlæsning for børnebørn og øvrig familie juleaften. Nu også lagt på nettet til glæde og gavn.

December 2023 – Sofies Jul

Sofie var enebarn, men havde ofte nogen hun legede sammen med, som boede i nærheden på nogle af de andre gårde.

Sofies far hed Hans-Ove, og var en rar og rund mand, og ville gerne bestemme, men mor, som hed Karen var en glad og flittig kone, som ofte måtte sige “så.så”, jeg har også noget at skulle have sagt.

Mens Sofie var på vej hjem, tænkte hun på og savnede sin bedste veninde Sonja. Sonja boede alene med sin mor i et lille hus ikke langt fra hvor Sofie boede. Ingen vidste hvor Sonja var.

Sonjas mor var pludselig blevet syg og var kommet på hospitalet, langt væk fra deres lille landsby Sneum. Men hvor var Sonja henne, nu hvor hendes mor var på hospitalet? Ingen vidste det. Havde hun familie?

Endelig hjemme, hvor det duftede af kagebagning, så der var noget, at glæde sig til. 

“Godt du er hjemme Sofie”, sagde mor, “nu skal vi hygge os, og begynde at tale om julen, som nærmer sig”.

Sofie hjalp mor med at dække bord. Far kom ind i stuen, “her dufter godt, det skal blive godt med kage og god kaffe. Jeg har lige været ovre i stalden, og se til hestene, og givet dem hø og havre”.

“Godt kom og sæt dig, vi skal tale om julen”, sagde mor. “Ok” sagde far, “men jeg gider ikke høre om nisser, men dejlig mad, og godt at drikke, lidt lys og gaver er altid hyggeligt i julen, det vil jeg gerne høre om”.

Hans-Ove troede overhovedet ikke på nisser, det var noget pjat. “Men vi har nisser”, sagde Sofie, “de bor hos os”. Mor holdt med Sofie, for hun lavede grød til dem hvert år til jul. Nisserne boede på loftet over hestestalden, og der var dejlig varmt. Sofie og Sonja satte altid grøden til nisserne. Nu håbede Sofie at Sonja kunne være med igen i år og også kunne holde jul sammen med Sonjas mor, som de plejede.

Så kom dagen. Mor og Sofie skulle ind til byen, for at købe nogle gaver, og på postkontoret og sende julekort. Der var lang vej til byen fra hvor de boede .Hans-Ove og staldkarlen gjorde heste og vogn klar med varme tæpper til den kolde tur. Ingen skulle fryse. Erik skulle være kusk på vognen.

Endelig nåede de frem til byen. Erik tog sig af hestene. Og mor og Sofie gik ind  på torvet. Der var mange mennesker og mange boder, hvor der blev solgt hjemmelavede sokker, vanter, silkebånd til pigernes hår, pipesnore til mændenes piber, julelys og kager, ja der var god julestemning, så mor Karen fik købt til julegaver.

Men nu skulle de også på postkontoret, her var der også mange mennesker. Imens sad Hans-Ove hjemme på gården. Han skulle rigtig hygge sig, uden kvindesnak, om jul og travlhed og nissevrøvl. Fred og ro, et lille glas og en lille julesmåkage, dejlig-dejlig.

Efter at have fået disse dejlige ting, faldt han i søvn og snorkede højlydt.

Det hørte nisserne, så nu ville de drille ham lidt, de gik hen til den sovende og snorkende Hans-Ove. De kildede ham under næsen med en gåsefjer og hev ham i storetåen. Han vågnede brat op – “Hvad sker der og hvem er I?”

“Vi er de nisser, som du ikke tror på – men det gør du måske nu”? “Ja-ja, undskyld – det gør jeg nu – er vi så gode venner”? “Ja”, sagde nisserne og gav ham en nissehue, som han tog på hovedet; og alle morede sig.

Inde på postkontoret fik Sofie øje på en mand med en violinkasse over skulderen. “Mor se den mand med violinkassen. Mon han vil spille julesange”? Sagde Sofie.

“Lad os gå over og se”, sagde mor.

Da de kom derover, viste det sig, at manden spurgte om kørelejlighed, han ville betale for det. Han skulle til Sneum, “der skal vi hen”, sagde mor, “kom med os, det skal ikke koste dig noget”.

Lidt efter startede hjemturen. Violinmanden fortalte han hed Jens. For mange år siden forlod han byen. Han havde været forelsket i en pige, men han var ikke den heldige. Så han besluttede sig, han ville til Amerika – han forlod byen med rygsæk og sin violin. Men han kom kun til Sverige, hvor han fik arbejde i skovene, med at fælde træer. Det var hårdt arbejde, så han begyndte at spille på sin violin, til fester m.m. og det gik godt. Nu ville han tilbage til Sneum og finde bolig og arbejde.

Efter at have kørt et stykke tid – skete der pludselig noget? Bump-bump.. Et hjul på hestevognen, gik pludselig i stykker – hvad nu? Heldigvis lå der en gård i nærheden.

“Vi går hen og spørger om de har noget vi kan bruge, og reparere hjulet med, så vi kan komme videre”. Sammen gik de hen til gården, og bankede på. Døren blev åbnet af en venlig mand. De fortalte ham om deres problem, og han ville gerne hjælpe dem, så de gik ud for at reparere hjulet.

Mor og Sofie fulgte med fruen i huset ud i køkkenet. Der var dejlig varmt og hyggeligt. “Sæt jer ned”, sagde hun, “jeg bliver kaldt Tulle af alle her på gården. Nu synes jeg I trænger til lidt varmt, at drikke. Jeg får pigerne til at komme med nogle lige bagte juleboller”. Tulle kaldte – “Sonja og Marie – vil I være søde at komme med nogle boller”? Hvad var det? Sofie blev helt overrasket, kunne det være hendes veninde Sonja -nej-nej der var også andre der kunne hedde Sonja.

Pigerne kom ind med bollerne, men det var jo Sonja! De to piger blev så glade ved gensynet og omfavnede hinanden.

“Hvordan er du kommet her, jeg har ikke kunnet forstå hvor du var”?

Tulle fortalte, at hun ofte hjalp til på hospitalet og, at hun var der da Sonjas mor blev indlagt. Sonjas mor var bekymret for Sonja. “Jeg lovede Sonjas mor, at tage mig af hendes datter, hun kan bo hos mig, og besøge dig til du bliver rask, og din mor skal nok blive rask til jul.”

“Og jeg er glad for at være her, og jeg vil glæde mig til vi kan være sammen igen”, sagde Sonja.

Nu kom mændene ind, og sagde at nu var de klar til hjemturen, hjulet var repareret. De sagde alle mange tak for hjælp og husly, og snart  var alle hjemme og i god behold.

Hans-Ove stod på trappen og tog imod dem – men hvad var det? Han havde nissehue på. Han fortalte hvad der var sket, og alle morede sig – “så nu er jeg en’nissemand'”, sagde han – “men hvem er det der er med jer”? De fortalte hvad der var sket og Jens præsenterede sig og fortalte, at nu ville han finde arbejde og bolig. “Det kan du få hos os, jeg mangler en mand i hestestalden, og der kan du bo i annekset. Men pas på nisserne – de driller”.

Sonjas mor Marie, km hjem fra hospitalet, og Sofie og Sonja var igen sammen. Og nu blev det endelig juleaften. Der var pyntet op, og nisserne fik dejlig julegrød med dejlig juleøl for nisser. Der blev spillet julemelodier på violinen. Alle fik en dejlig juleaften. Især for Jens og Marie. Det var en stor overraskelse og gensyn, her vidste de, selvom der var gået mange år, havde de aldrig glemt hinanden

Så mon ikke næste jul bliver endnu en Glædelig Jul. Med julemelodier på violinen.

Farmor, Julen 2023